Mistet pas på ferien? Se her hvad du skal gøre
Det kan være en angstprovokerende oplevelse at miste sit pas, når man er i udlandet. Men bare rolig, der er ingen grund til at gå i panik. Her får du en fuldendt guide til, hvad du skal gøre, hvis du mister dit pas, mens du er ude at rejse.
Har du nogensinde mistet dit pas på ferien? Vi vil elske at høre din historie!
Hvis du mister dit pas, så skal du følge disse trin.
Åh, nej! Passet er væk! Når du opdager, at du har mistet dit pas, så drøner du sikkert rundt og forsøger at finde det alle de steder, du har været. På hotellet, i restauranten eller ved poolen og hvilke som helst andre steder, du har været i løbet af dagen eller de sidste par dage. Du må konstatere, at det pas er væk og ikke har tænkt sig at dukke op igen.
At miste sit pas på ferien er et af de mest trættende rejseproblemer – lige ud over lange forsinkelser og aflysninger på flyrejsen selvfølgelig.
Desværre kan man ikke søge om kompensation forsinket fly, hvis det er din egen skyld, at du bliver forsinket. Heldigvis kan vi hjælpe dig til, at det ikke bliver et problem.
Tag nogle dybe vejrtrækninger og lad os guide dig til, hvordan du nemt får et midlertidigt pas i udlandet, så du kan komme hjem igen uden problemer.
Her er AirHelps plan for, hvad du skal gøre, når du har mistet dit pas på rejsen.
1. Lav en officiel rapport til det lokale politi
Okay, du har erkendt, at passet er pist væk! Ligegyldigt om du tror, det er blevet stjålet, eller om du blot har tabt det, så er det vigtigt, at du anmelder det til det lokale politi.
Find den nærmeste politistation og anmeld dit pas bortkommet. Alt afhængig af hvor du er, kan det være en fordel at have en tolk med.
Selvom det lokale politi måske ikke kan gøre meget ved selve problemet, så er det vigtigt, at du får et officielt papir på, at dit pas er bortkommet.
Ambassaden skal bruge papiret til at udstede et midlertidigt pas. Derudover skal dit forsikringsselskab bruge papiret til at give en eventuelt erstatning.
Har du oplevet flyforsinkelser eller aflysninger på rejsen, så husk også at indsende krav til flyselskabet eller via AirHelp om flyforsinkelse kompensation. Du kan ligeså godt gøre det, når du nu alligevel skal ordne papirarbejde.
2. Meld passet bortkommet i Danmark
Efter du har anmeldt dit pas bortkommet hos det lokale politi, så er det vigtigt, at du også fortæller de danske myndigheder, at dit pas er blevet væk eller er stjålet.
På den måde kan det blive blokeret, så der ikke er andre, der kan bruge det til at rejse med. Dine personlige informationer kan dog stadig havne i de forkerte hænder, og det er derfor vigtigt at være opmærksom på.
Da det nu er borgerservice, der tager sig af udstedelse af pas, så er det også her, du skal melde det bortkommet. Det kan du gøre online på borger.dk, hvor du indsender en erklæring.
Vær opmærksom på, at når du først har meldt dit pas bortkommet, så er det ikke længere gyldigt, hvis det tilfældigvis skulle dukke op igen.
3. Find den nærmeste ambassade
I de fleste lande findes der en dansk ambassade eller konsulat. De kan hjælpe dig med at få et midlertidigt pas, som også går under navnet nødpas eller provisorisk pas. Kært barn har mange navne!
Du kan finde en liste over alle ambassader og konsulater fra Udenrigsministeriet. Typisk vil det være i hovedstaden i landet, og det kan derfor betyde lidt rejsetid, hvis du befinder dig et andet sted i landet.
Er der ikke nogen ambassade eller konsulat i det land, hvor du opholder dig, så kan du være heldig, at du kan få lavet et såkaldt EU-nødpas på en af de andre europæiske ambassader.
4. Skaf de rigtige papirer
Når du har fundet den nærmeste ambassade eller konsulat, skal du skaffe de rigtige papirer, så du kan få udstedt dit midlertidige pas.
Normalvis skal der bruges:
- 2 pasbilleder der opfylder kravene til pasbilleder.
- Identifikationsdokumenter – kørekort, kopi af pas eller fødselsattest
- Politirapport fra det lokale politi
Tjek på forhånd på ambassadens hjemmeside, om der er nævnt andre nødvendige papirer. Det ville være surt at møde op og så mangle nogle vigtige dokumenter!
Derudover skal du være forberedt på, at det koster et gebyr at få lavet et midlertidigt pas. Hvis det er inden for normal åbningstid, så er gebyret på 955 kroner. Er det uden for åbningstiden på en hverdag er gebyret på 2155 kr., mens det på lukke- eller helligdage er på 3080 kr.
5. Vent på dit midlertidige pas
Når du er mødt op på ambassaden med de rigtige papirer, så vil du få udstedt et midlertidigt pas. I de fleste tilfælde vil du heldigvis kunne få det lavet, mens du venter. Så kan du fortsætte din rejse uden flere bekymringer.
Skal du rejse videre rundt i andre lande inden, du rejser tilbage til Danmark, så skal du tjekke om de pågældende lande vil acceptere dit nødpas på forhånd. Det er ikke alle lande der vil, men du kan altid komme hjem til Danmark uden problemer.
Husk at det ingen betydning har for dine flypassagerrettigheder, hvilket pas du har. Hvis du oplevet flyforsinkelser på vej hjem til EU med dit nødpas, og du flyver med et europæisk flyselskab, så kan du have ret til forsinket fly erstatning.
6. Undgå at miste dit pas igen
For at undgå at miste dit pas igen på en anden rejse, så er der nogle forholdsregler, der er gode at huske på.
- Tag en kopi af dit pas og hav det med dig på rejsen
- Lav også en elektronisk kopi
- Hav altid dit pas et forsvarligt sted. Bærer du rundt på det, så hav en pengekat tæt på kroppen.
Har du et godt tip til folk, der har mistet deres pas på rejsen? Smid en kommentar på bloggen!
Forsinkelser finder sted, men det betyder ikke at du skal finde dig i det. Du er måske berettiget til helt op til 600 €, hvis dit fly var forsinket, aflyst eller overbooket indenfor de seneste 3 år.
85 % af flypassagerer kender ikke deres rettigheder. Vær ikke en af dem.
AirHelp er blevet vist i: