Primera Air er gået konkurs: Det kan du gøre
Europa er vågnet op til nyheden om, at flyselskabet Primera Air har erklæret sig konkurs. Det har efterladt passagerer strandet forskellige steder i verden og ødelagt ferieplanerne for rigtig mange andre.
Primera Air har bekræftet, at deres luftfartstrafik er endt den 2. oktober, hvilket betyder, at passagerernes billetter ikke længere er gyldige.
Hvis du er blevet ramt af konkursen, så kan du se her, hvad du kan gøre:
Hvis du i øjeblikket er udenlands
Tilbagebetaling for kommende flyrejser fra Primera Air
Indsende krav for tidligere flyforstyrrelser med Primera Air
Hvis du i øjeblikket er udenlands:
Har du bestilt dine flybilletter fra Primera Air som en pakkerejse, bør du være dækket i forhold til returrejsen til Danmark. Du bør kontakte dit rejseselskab for at høre mere.
En pakkerejse anses normalt for at være en booking af to eller flere elementer af en rejse. De skal være købt fra samme partner. Hvis du er usikker på om din hjemrejse er dækket, kan du kontakte det selskab, du har booket ved.
Hvis du har booket direkte ved Primera Air, så kan du tjekke din rejseforsikring, og se om du er dækket, når flyselskabet går konkurs. Der kan være forskellige dækning i tilfælde af konkurs.
I mange tilfælde, vil du også kunne få hjælp af Rejsegarantifonden. Du kan læse mere om, hvordan du er dækket af dem her.
Tilbagebetaling for kommende flyrejser med Primera Air
Når et flyselskab erklærer sig konkurs, så er der flere forskellige måder, hvorpå kunderne kan få pengene tilbage for en kommende flyrejse. Der er dog ofte noget forvirring i forhold til hvem, der er ansvarlig for at betale, så hav lidt tålmodighed i processen.
Rejsegarantifonden:
Du kan ansøge om at få din billetpris tilbagebetaling via Rejsegarantifonden, hvis du lever op til kravene. Der kan søges via Borger.dk. Vær opmærksom på, at der er en selvrisiko på 1000 kroner.
Du kan ansøge på borger.dk om erstatning fra Rejsegarantifonden her.
Pakkerejser:
Hvis du har bestil en pakkerejse igennem et rejseselskab, der har brugt Primera Air som flyselskab, så er det rejseselskabet, der bør tilbagebetale dig pengene eller sørge for en ny rejse. Det kan være, der kan findes alternative flyrejser, så du stadig kan komme afsted på ferien.
Kreditkort:
Hvis du har betalt din flyrejse med et kreditkort direkte til Primera Air, så kan du i mange tilfælde kræve pengene tilbage fra kreditkort-selskabet eller banken. Det kan lade sig gøre, da beløbet ofte ikke er blevet betalt til flyselskabet endnu. Pengene derfor kan trækkes tilbage, hvilket kaldes at gøre en indsigelse. Der kan dog være mange begrænsninger i dette, men sørg for at kontakte din bank og kreditkortselskab og hør nærmere om dine muligheder.
Rejseforsikring:
Hvis du har tegnet en rejseforsikring, så er det muligt, at du er dækket lige præcis i tilfælde af konkurserklæringer fra flyselskaberne. Tjek hvad dine vilkår er og kontakt forsikringsselskabet for at høre, hvad du kan gøre. I mange tilfælde vil du ikke få det fulde beløb tilbage, men mulighvis en del af det.
Indsende krav for tidligere forstyrrelser hos Primera Air
Har du indsendt et krav via AirHelp for en forsinket eller aflyst flyrejse med Primera Air, så er kravet desværre ikke længere gyldigt. Da Primera Air er gået konkurs, er der ikke længere nogen AirHelp, kan kræve penge fra.
Eneste undtagelse er, hvis din rejse var opereret af et andet flyselskab, som havde en partner-aftale med Primera Air. I det tilfælde vil vi forstætte med at kræve kompensationen fra partner-flyselskabet.
Titelbillede af: Serhat Beyazkaya on Unsplash
Forsinkelser finder sted, men det betyder ikke at du skal finde dig i det. Du er måske berettiget til helt op til 600 €, hvis dit fly var forsinket, aflyst eller overbooket indenfor de seneste 3 år.
85 % af flypassagerer kender ikke deres rettigheder. Vær ikke en af dem.
AirHelp er blevet vist i: