Rekordår for flyforsinkelser - millioner af kroner til danske flypassagerer
De første seks måneder af 2018 har toppet statistikkerne. En kaotisk start på sommeren fyldt med flyforsinkelser har skabt en enorm forøgelse af kompensationsberettigede flyrejser. Kompensationsbeløbet til flypassagererne er i flere lande både fordoblet og tredoblet sammenlignet med de første seks måneder af 2017. Derudover stiger billetpriserne grundet øgede benzinpriser, mangel på piloter, strejker og mangel på kapacitet i lufthavnene.
Flypassagerer, der har rejst til og fra de danske lufthavne de første seks måneder af 2018, har ret til mere end 437 millioner danske kroner i kompensation fra flyselskaberne, når de har oplevet flyforsinkelser, aflysninger eller overbookinger. Det er 185 millioner kroner mere end samme tid sidste år.
AirHelps direktør, Henrik Zillmer udtaler:
“2018 er et år, som presser flyindustrien. Dette beviser igen, at der er meget arbejde forud, og at der er lang vej til, at flyselskaberne prioriterer passagerlovgivningen. Vi får mange henvendelser, og der er tydeligvis behov for, at AirHelp kæmper for at skaffe passagerne deres retmæssige kompensation”.
Omkring 200.000 flypassagerer har oplevet forsinkelser, aflysninger eller overbookinger i de danske lufthavne det første halve år af 2018.
- Flypassagererne har ret til mere end 437 millioner danske kroner i kompensation for første halvdel af 2018, hvilket er omkring 74% mere end samme tid sidste år.
- International mangel på piloter og en række strejker sætter rejseindustrien under stort pres.
- De mange afbrudte rejser sætter endnu større pres på flyselskaberne, som mangler kapacitet til at kunne håndtere flere rejsende og deres krav på kompensation.
- Flere store afbrydelser forventes i august og september 2018.
København, 27. juli 2018
Ifølge en ny analyse og dugfriske statistikker fra verdens førende flykompensationsselskab AirHelp har de første seks måneder af 2018 allerede vist fordoblinger og tredoblinger i antal afbrudte flyrejser i forhold til samme periode sidste år.
AirHelp estimerer, at omkring 200.000 flypassagerer har oplevet flyforsinkelser, aflysninger eller overbookinger i perioden 1. januar til 30. juni 2018, hvilket betyder, at det totale kompensationsbeløb for Danmark er over 437 millioner danske kroner.
I samme periode sidste år oplevede omkring 111.000 flypassagerer alvorlige flyforstyrrelser, hvor flere stadig ikke har hentet den kompensation, som de har ret til ifølge EU-loven EC261. AirHelp ser en stigning på aflysninger, forsinkelser og overbookinger på 40 % globalt, og tallene er væsentligt højere i andre lande end i Danmark.
Denne massive stigning i flyforstyrrelser skyldes flere forskellige faktorer. Én af årsagerne er, at en dom fra ECJ tidligere på året fastslog, at personalestrejke ikke længere kan blive set som ekstraordinære omstændigheder. Det betyder, at flyselskaberne derfor står som ansvarlig for personalestrejker fremover.
AirHelp ser også, at mange andre faktorer spiller ind, idet den første halvdel af 2018 har været karakteriseret af utrolig mange forsinkede og aflyste fly.
Tidligt i juni reducerede det Internationale Air Transport Association den forventede profit til 12% og gav skylden til øgede benzinpriser og lønomkostninger. Flyselskaber som American Airlines, Delta og United annoncerer allerede, at passagererne skal forvente en markant prisstigning. Oven i dette lider industrien af mangel på piloter. Det tvinger fly til at blive på jorden, og fagforeningerne hæver stemme, fordi piloterne og personalet tvinges til for meget overarbejde.
Sidst men ikke mindst er der opstået et fænomen kaldet ‘overturisme’, som udfordrer lufthavnenes generelle kapacitet.
Mangel på medarbejdere
Flyselskaber som Emirates og Qantas Airways har fokus på at ansætte nye medarbejdere. Boeing estimerer behovet til at være 637.000 flere piloter over de næste 20 år. Flyselskaberne påstår, at de står foran yderligere finansiel stress og en usikker profit, da pilotlønningerne stiger ligesom benzinpriserne.
I mellemtiden taler fagforeninger i hele verden piloternes sag. Ryanairs piloter kæmper for endnu bedre arbejdsforhold, og Air France-piloter strejker over lønninger. Som flyselskaberne anslår, er dette en af de store faktorer i at billetpriserne vil stige denne sommer.
Overturisme
Der er en tredje grund til at drømmeferien kan ende som et mareridt. Vi ser i år en historisk høj efterspørgsel på ferierejser. Flere og flere mennesker rejser. Det betyder, at top 10 rejsedestinationer i verden (som i dag står for 46 % af international ankomster) på kun tre år vil skulle imødekomme behov fra 70 millioner flere turister. Foruden benzinpriserne og manglen på piloter, har industrien derfor endnu et stort problem i form af mangel på kapacitet i lufthavnene.
Ifølge loven skal flyselskaberne kompensere flypassagererne for flyaflysninger, forsinkelser og overbookinger. Derfor skabte vi for fem år siden AirHelp, og vi vil fortsat kæmpe utrætteligt for, at flypassagererne får den kompensation og hjælp, de har brug for i disse situationer.
85 % af flypassagerer kender ikke deres rettigheder. Vær ikke en af dem.
AirHelp er blevet vist i: